Nyborg Fugleskydningsselskab af 1801
Nyborg fugleskydningsselskab blev stiftet den 8. september 1801.
66 af Nyborgs indbyggere samledes hos gæstgiver Thim for at vedtage love for et lokalt skydeselskab og den første skydning foregik den 25. september 1801 under mottoet:
Til dette Maal for Øvelse – Her Sigtes med Fornöyelse.
Fugleskydningen foregår i dag hvert år den første torsdag i august ved Hotel Hesselet.
Krigsminister i fugleskydningsselskabet Flemming Kjærulf fortæller facts og anekdoter om fugleskydningsselskabets historie baseret på egne oplevelser og ikke mindst Jan Witzels bog ”Her sigtes med fornøjelse” udgivet i anledning af selskabets 200-års jubilæum. Ud over indlægget vil der blive lejlighed til at bese Fugleskydningsselskabets plattesamling som er ophængt på Tinghuset.
DATO: Mandag den 16. november 2026, kl. 19.00.
STED: Tinghuset, Stendamsgade 9, Nyborg
Pris: 20 kr. opkræves efter tilmelding – Begrænset antal deltagere
Tilmelding: kasserer@nyborgmuseumsforening.dk
Tilmeldingsfrist: 10. november 2026.